Om login

STS Administration

I STS Administration håndteres oprettelse af it-systemer, serviceaftaler, føderationsaftaler og jobfunktionsroller. Her finder du desuden overblik over og status alle de aftaler du er ansvarlig for.

Sådan logger du på STS Administration

Du logger på STS Administration ved at vælge ”Log på” i øverste højre hjørne og klikke på STS administration. For at logge på skal du have et medarbejdercertifikat (MOCES), som også kaldes en digital signatur. Medarbejdercertifikatet bestilles af virksomhedens NemID administrator, som er berettiget af virksomheden til at bestille certifikater hos NemID. Følgende er en forudsætning for at logge på:

  • Du skal have en medarbejdersignatur (MOCES) fra NemID
  • Din virksomhed skal være oprettet i STS Administration
  • Du skal være oprette som bruger af STS Administration i Nemlogin
  • Hvis du ikke har rettigheder til at logge ind, skal du kontakte din organisations Nemlogin administrator
Er din virksomhed ikke oprettet, kan Serviceplatformens helpdesk fremsende et skema til registrering. Helpdesk kan kontaktes på tlf. 89 87 21 37 eller helpdesk@serviceplatformen.dk. Du finder vejledninger til STS Administration og Nemlogin her

Serviceplatformens administrationsmodul

I Serviceplatformens administrationsmodul finder du blandt andet forbrugsoversigten og beskrivelser af de udstillede services.

Sådan logger du på Serviceplatformen

Du logger på Serviceplatformen ved at vælge ”Log på” i øverste højre hjørne og klikke på Serviceplatformen. Når du logger på Serviceplatformen skal du benytte dit medarbejdercertifikat (MOCES). Følgende er en forudsætning for at logge på:

  • Din virksomhed skal være oprettet i Serviceplatformens administrationsmodul
  • For at logge på Serviceplatformen, skal din organisations administrator af Serviceplatformen have oprettet dig som bruger
  • Hvis du ved login får en fejlbesked om, at du ikke er oprettet som bruger, vil der i fejlbeskeden være mulighed for at sende en e-mail til din organisations administrator. Mailen vil indeholde de nødvendige oplysninger for at administratoren kan oprette dig som bruger

Er din virksomhed ikke oprettet, kan Helpdesk fremsende et skema til registrering. Helpdesk kan kontaktes på tlf. 89 87 21 37 eller helpdesk@serviceplatformen.dk.

Hvis du oplever fejl i forbindelse med login på STS Administration og Serviceplatformens administrationsmodul, bør du kontrollere:

  • At du har indtastet korrekt kode
  • At du har et gyldigt medarbejdercertifikat udstedt til din organisation
  • At du har slået cookies til i din browser. Husk at genstarte browseren, når du har foretaget ændringer
  • At du logger på fra en pc med en browser understøttet af NemID og NemLog-in. For nuværende understøttes login ikke fra mobile enheder som tablets og smartphones